Hop til hovedindholdet

Lægekurserne.dk logo

Hverdags psykiatri SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE


Dato og tid

Torsdag d. 11. oktober 2018 kl. 09:00 til fredag d. 12. oktober 2018 kl. 16:15

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 9. oktober 2018 kl. 16:00

Sted

Kbh. Centrum. MBK Kursuslokaler, Pilestræde 61, 1, 1112 København K Kbh. Centrum. MBK Kursuslokaler
Pilestræde 61, 1
1112 København K

Hverdags psykiatri SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE


Arrangementsbeskrivelse

 

Stress, angst, depression og krisereaktioner mm. hører til hyppige henvendelses-årsager i praksis. Vi skal være i stand til at skelne mellem reaktioner på livsvilkår og egentlige psykiske lidelser, og vi skal kunne identificere, hvem der kan være selvmordstruet. På kurset vil vi have fokus på diagnosticering af psykisk lidelse, herunder på anvendelsen af psykometriske test, på hvem der har gavn af samtale eller psykoterapi, og hvornår medicinsk behandling kommer på tale. Hvilken medicin kan benyttes og hvordan undgås afhængighed og misbrug.

Med indfaldsvinkler fra den kognitive terapi kommer Thomas Borgen Uhre ind på psykoterapi, hvem det kan bruges til, og hvordan det kan passes ind i en travl hverdag. Der vil være cases og rollespil med psykolog omkring brug af kognitiv terapi til f.eks angstlidelser.

Formål med aktiviteten

Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis med tristhed, sorg, krise, stressrelaterede tilstande, depression og personlighedsforstyrrelser.

Emner som aktiviteten skal omhandle

Medicinske færdigheder og viden

Aktiviteten skal beskæftige sig med ( ifølge Curriculum):

Træning af hvordan lægen kan skelne mellem stress, sorg, eksistentielle problemer og depression.

Farmakologisk og nonfarmakologisk behandling af depression i almen praksis.

Håndtering af suicidalrisiko

Diagnostik, behandling og omsorg i forhold til patienten med relativt hyppige tilstande som for eksempel krise, stressrelaterede symptomer, PTSD, fødselsdepression og depression efter alvorlig somatisk sygdom, personlighedsforstyrrelser samt angstlidelser.

Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde

Aktiviteten skal beskæftige sig med:

Kommunikation med patienter med psykiske symptomer.

Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger.

Samarbejde med det kommunale system om pressende og klemte patienter.

Forhold omkring organisation

Aktiviteten skal beskæftige sig med:

Organisering i praksis med henblik på behandling af patienter med psykisk sygdom.

Målgruppe: praktiserende læger, andre læger og praksis personale er velkomne

Form: undervisningen vil tage udgangspunkt i kursisternes hverdag i almen praksis, som udgangspunkt for en blanding af teori, cases og gruppe diskussioner

Undervisere:

Thomas Borgen Uhre: Speciallæge i psykiatri og almen medicin, specialist og supervisor i kognitiv terapi, tidligere praktiserende læge igennem 12 år.                                  


Kursusleder:  Britta Mollerup praktiserende læge       

Tid: torsdag d 11oktober  og fredag d.12 oktober

Sted: København centrum MBK A/S, Pilestræde 61, 1., 1112 København K. Det er 500 meter fra Nørreport. 

Tilskud : Kurset er godkendt som Systematisk efteruddannelse for 2 dage

Tilmelding: Ved tilmelding betaler du 500 kr. i depositum, som fortabes hvis du fortryder.  2. mdr inden kurset opkræves restbeløbet, da vi så er forpligiget over for kursussted og undervisere.

Pris: 4900 kr ( skriv gerne hvis du vil betale med faktura eller via EAN)
 

Fagligt program

Torsdag d 11 oktober

09.00-10.30                 Psykiske reaktioner versus psykisk lidelse. Diagnostik, herunder anvendelsen af psykometriske tests. Behandling.

10.30-10.45                 Pause.

10.45-12.15                 Diagnostik, herunder anvendelsen af psykometriske tests. Behandling.

12.15-13.00                 Frokost.    

13.00-14.30                 Angstlidelser. Diagnose og behandling.

Introduktion til kognitiv terapi.

14.30-14.45                 Pause.  

14.45-16.15                 Klinisk demonstration og øvelser vedrørende behandling med kognitiv terapi.

Fredag d. 12 oktober

09.00-10.30                 Opsamling. Depression. Diagnose og behandling. Vurdering af selvmordsrisiko.

10.30-10.45                 Pause.

10.45-12.15                 Stress. Diagnose og behandling.

12.15-13.00                 Frokost    

13.00-14.30                 Cases omkring udredning, behandling og samarbejde., herunder samarbejde med det psykiatriske system, de sociale myndigheder og det kommunale system. Hensigtsmæssig brug af attester.

Kommunikation med patienter med psykiske symptomer.

14.30-14.45                 Pause

14.45-16.00                 Hvordan får vi det hele med hjem i praksis?

16.00-16.15                 Afslutning og evaluering                          

 

Underviser begge dage Thomas Borgen Uhre

 

 

.                         

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >