Hop til hovedindholdet

Lægekurserne.dk logo

Smerte, tab og tackling i ROM SYST. Efter udd. delvis


Dato og tid

Tirsdag d. 26. oktober 2021 kl. 18:00 til fredag d. 29. oktober 2021 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 15. oktober 2021 kl. 18:00

Sted

ROM Casa di Santa Brigida, Piazza Farnese 96, 1186 Rom, Italy ROM Casa di Santa Brigida
Piazza Farnese 96
1186 Rom
Italy

Smerte, tab og tackling i ROM SYST. Efter udd. delvis


Et kursus om at måtte leve med sygdom og måske smerte

Kriser, tab og sorg er menneskelige grundvilkår, som vi ofte konfronteres med i Almen praksis. Kurset sætter focus på "tackling" af dette samt på smertebehandling.

Formålet er at give deltagerne en bred vifte af smertebehandlingsmuligheder såvel medikamentelt som på anden vis. Det er også formålet at kombinere den praktiske behandling med en mere åndelig/psykologisk forståelse af patientens problemer, og dermed give dem bedre mulighed for tackle alle de situationer, der følger med at være patient. Dette spænder fra sygdomsfrygt, over smerter og livet som kronisk patient til den palliative fase af uhelbredelig sygdom. Vi vil på kurset komme ind på smertebehandling i bred forstand.

Vi vil gennemgå, hvad smerteoplevelse er, hvad det betyder for den enkelte. Vi vil komme ind på smertediagnosticering som udgangspunkt for den mest hensigtsmæssige farmakologiske behandlingsstrategi, ved brug af såvel analgetica, antidepressiva og antiepileptica, ofte i kombination. Vi ser på maligne/non maligne smerter, på afhængighed, intolerance og håndtering af opioidafhængige patienter.

Kroniske smerter kræver ofte morfika behandling, med risiko for misbrug, afhængighed, ledsagesymptomer, kørekortproblemer m.m., dette og lovgivning kommer vi omkring.


Kommunikation med den kroniske patient, der ofte må indstille sig på at leve med en grad af smerte og anden lidelse kan være vanskelig, og kurset vil her give indfaldsvinkler til denne udfordring for både patient og læge.

I alle tilfælde med vedvarende lidelse, smerter, evt. med manglende mulighed for helbredelse, er der tale om ’Tab’.  Hvordan kan vi hjælpe patienterne til en accept af dette og give dem ”redskaber ” til at tackle en ændret livssituation?

Vi vil med patientcases komme rundt om behandlingsmuligheder for den enkelte patient.

Man er velkommen til at indsende egne ”problem patienter”.

Kurset vil foregå dels katedralt, dels i gruppearbejde om cases samt som plenumdiskussioner 

Alle dage starter med ” Ved dagens begyndelse”på tagterrassen 
Her vil Hospitalspræst Christian Busch  causere over emner, der er centrale for alle mennesker og ikke mindst for patienter i krise. Vi kommer omkring emner som: Håb, Vemod, Fortrydelse, Kærlighed, Døden, Sorgen, Frygten for det gode mm.


Læringsmål: At give deltagerne opdateret viden om smertebehandlingsmuligheder, samt at give øget indsigt i hjælpemuligheder til patienten i krise, sorg, og hvad der måtte følge med at have kroniske smerter, være uhelbredelig syg, eller på anden måde skulle acceptere, at helbredet fremover komme til at sætte begrænsninger for livet.

Undervisere:

Hospitalspræst på RH Christian Busch vil øse af sin mangeårige erfaring med at hjælpe patienter i sorg og krise. Dette med en forfriskende anden indfaldsvinkel til lægearbejdet - også til patienterne, der ikke er i eksistentiel krise.
 
Specialist i smertebehandling: Morten Rune Blichfeldt-Eckhardt Tværfagligt smertecenter Odense /OUH vil gennemgå nyere forskning om smerter, gliacellers betydning mm, samt grundregler for smertebehandling, inkl. hvordan vi med fordel kan supplere traditionel analgetica behandling med antiepileptica og antidepressiva - og i hvilke situationer

Kursusledelse: Britta Mollerup og Søren Mollerup Praktiserende læger Køge

Målgruppe: Læger og andre med interesse for emnerne.

Sted: Vi skal bo og have undervisning på Brigida klosteret                                Casa di Santa Brigida ROM. centralt beliggende og tæt på Tiberen.
Du kan også vælge at bo på Hotel Ponte Sisto tæt på.

Tid:  Tirsdag d 26 oktober kl 18.30  til d.29 oktober 
Undervisning onsdag-fredag ( se program) 

Pris: 17.900 kr  For kursus, ophold med morgenbuffet. Vi starter med fælles middag søndag aften, de øvrige middage og 2 frokoster er på egen hånd, da der er pause midt på dagen. Frokost på afslutningsdagen samt kaffe mm. under kurset er inkluderet.

Transport : Fly er IKKE inkluderet. Dette giver mulighed for selv at vælge afgangslufthavn og -tidspunkt. Køb først fly, når du får besked om kurset gennemføres..

Tilmelding: Ved tilmelding betaler du 1000 kr. i depositum, som fortabes hvis du fortryder. Tilmeldingen er bindende. 3 mdr. inden kurset afholdes vil kursusafgiften vil blive opkrævet
Husk  forsikring ved evt sygdom/ afbud. 

Ledsagerpris: 3900 kr. for samme arrangement uden undervisning.i delt dobbeltværelse med kursist  

Tilskud: Kurset er godkendt af efteruddannelsesfonden for 3 dage.

Forsikring: Rejse- og afbudsforsikring er IKKE inkluderet i prisen. Mange har erhvervsrejseforsikring, og de behøver ikke betale dobbelt. Det gule og blå sygesikringskort dækker ikke erhvervsrejser, så tjek dine forsikringsbetingelser.Husk også at tjekke om du ar dækket ved evt.afbud inden afrejse.

Fagligt program:

27 oktober

08.00- 08.30 Ved dagens begyndelse   CB                               

08.30 -10.30 Smertefysiologi, med klinisk relevante definitioner og behandlingsoversigt. Behandlingsstrategier for akutte, kroniske og cancerrelaterede smerter. Samarbejde mellem Smertecentre/klinikker og praktiserende læger.  MR

10.30-10.45 Kaffepause

10.45-12.15 Sygdom som eksistentielt vendepunkt. Eksistentiel og åndelig smerte og angst.  CB

12.15-16.00 Frokost og Walk and talk, egne cases

16.00-17.00 Sorgen- den nødvendige fortælling CB

17.00-18.00 Smertepatienten   MR

28 oktober

08.00-08.30 Ved dagens begyndelse CB

08.30-10.30 Farmakologisk behandling af kroniske smerter   MR      

10.30-10.45 Kaffepause

10.45-12.00 Fra Maude til X-Factor. Hvordan tackler det moderne menneske belastninger?    CB                                                           

12.00-16.00 Frokost og Walk og talk:  Smertecases

16.00-17.00 Opsamling på smertecases MR

17.00-18.00 Projektsamfundet og stress, udbrændthed  CB  

29 oktober

08.00-08.30 Ved dagens begyndelse   CB

08.30-10.30 Psykosocialbehandling af kroniske smertepatienter MR 

10.30-10.45 Kaffepause

10.45-12.30 Skyld og skam   CB

12.30-13.15 Frokost

13.15-14.15 Livets tab – Giv sorgen ord  CB

14.15-14.30  Afslutning og evaluering BLM

 

Tak for denne gang

 

                 

 

 

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >