Indlæser
Det gode lægeliv. 3 dage SV
Dato og tid
Mandag d. 7. oktober 2024 kl. 10:00 til onsdag d. 9. oktober 2024 kl. 15:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 4. oktober 2024 kl. 15:00
Sted
Dragsholm slot ,
Dragsholm alle 3,
4534 Høve
Dragsholm slot
Dragsholm alle 3
4534 Høve
Det gode lægeliv. 3 dage SV
Kursus med bla. Resilienstræning og Compassion som metoder til at få Det gode Lægeliv
Indhold :
Vi tager udgangspunkt i hverdagen, som den er lige nu for dig og dine læge kollegaer. Vi ved fra tidligere kursister, at det er et anderledes og meget givende kursus.
Det handler om, hvordan vi bevarer både professionalisme, dedikation, nærvær og medmenneskelighed og bevarer balance i arbejds- og privatliv.
På kurset tager vi udgangspunkt i vores læge-hverdag, som den er lige nu for dig og dine lægekollegaer– der, hvor ambitioner om at være en nærværende og dygtig læge, møder patienter med komplicerede problemstillinger, angst og bekymringer om deres sygdom og i livet, og ikke mindst der hvor samarbejde i klinikken og andre steder i tilbværelsen, kan give udfordringer.
Der er mange og forskelligrettede krav og forventninger til læger i almen praksis.og mange opgaver og en stigende opmærksomhed på vores rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Hertil kommer de krav og forventninger vi har om at give patienterne den bedste behandling. Hvordan finder vi den bæredygtige strategi for både at være en professionel og faglig dygtig læge og have opmærksomhed på trivsel i egen klinik og i eget liv?
På kurset er der opmærksomhed på nærvær, omsorg og prioritering af det vigtigste og det I selv har indflydelse på.
Fremtidens sikres, ved at tage vare på det der fylder lige nu. Hvordan skabes god kommunikation internt og eksternt, så værdier og overordnede mål mærkes i hverdagen – i mødet mellem patient, læge og personale?
Det giver større glæde og mindsker risiko for empati-udtrætning og udbrændthed mulig sygemelding – det er den sikre vej til tilfredse patienter og en tilfreds læge / en læge med overskud.
På kurset arbejder vi med at styrke ressourcer, ved at have opmærksomhed på trivsel, balance og arbejdsglæde hos den enkelte læge, så vi fungerer lige så godt overfor dagens sidste patient som overfor den første.
Ved at have opmærksomhed på hvor vi er, på risici og hvor der er ”faldgruber”- kan vi skabe nye rutiner og vaner i klinikken og i vores egne liv, som nu og på sigt beskytter os imod, konflikter og udbrændthed og mulige sygemeldinger. Forhold der kan have store personlige, familiemæssige og samfundsmæssige omkostninger.
Kurset giver mulighed for at tage en pause fra hverdagen, og se på lægelivet fra en anden vinkel. Det foregår i et trygt kollegialt rum, hvor vi kan dele og bruge hinandens historier og erfaringer. Her er det den enkelte læges udfordringer, der er i fokus. Mange af udfordringerne har vi fælles.
Det er vigtigt, at vi taler om det, der er udfordrende og svært i læge-patientforholdet og i vores øvrige relationer. Frygt for klager, fejlskøn kan gøre at vi får flyttet opmærksomheden fra vores erfaringer og gode praksis - og lader os styre af andre instanser
Det er befordrende for at finde ind til de vigtigste udfordringer og se muligheder i et travlt lægeliv.
Kan vi organisere os på en måde, så nærvær og arbejdsglæde fremmes for os selv og andre, vi arbejder sammen med. Hvordan kan vi med vores kommunikation skabe tillid og forhindre klager mv..
Hvilke roller og arbejdsopgaver trives vi med, og hvilke skal måske ændres og uddeleres
Dragsholm Slot danner smuk ramme for nærværende og intense samtaler,dialoger og øvelser i det naturskønne Odsherred med udsigt til Sejrøbugten.
Formål :At skabe et lægeliv med trivsel og arbejdsglæde i vores hverdag – og undgå udbrændthed og frygt for fejl og klager.
Form Internatkursus hvor vi arbejder i plenum og grupper med teori og øvelser, hvor mindfulness og elementer fra resilienstræning og compassion træning anvendes.
Oplæg, erfaringer og nye indsigter deles i fælles forum
Der vil være mulighed for coaching, – enten i plenum eller i grupper.
Det forventes at deltagerne er parat til at arbejde med privat ”stof” – og at kursisterne gensidigt udviser respekt, åbenhed, opmærksomhed og tilstedeværelse. Kursuslederne udstikker rammer og ”regler” – så det sikres, at sårbare og personlige emner behandles fortroligt og varsomt – i et trygt kollegialt rum.
Målgruppe: Læger
Undervisere: Grethe Harbo Tidligere overlæge og praktiserende øre-næse-halslæge. De sidste 6 år selvstændig i Grethe Harbo Lægens Stol. Certificeret i Compassion for sundhedsprofessionelle fra Århus Universitet., Underviser medicinstuderende på Ålborg Universitet og i Compassion for læger igennem Lægeforeningen.
Herunder link til Podcast med Grethe Harbo og Tommy Ahlers https://heartbeats.dk/podcast/fiasko-med-grethe-harbo-jeg-havde-taget-en-fejlbeslutning-og-jeg-kunne-ikke-lave-det-om/
Kursusleder Britta Mollerup, praktiserende læge
Tid: 7-9 oktober 2024
Sted: Dragsholm slot
Pris 14.500 kr Dette inkluderer 3 dags kursus og kursus materiale, 2 overnatning og al forplejning under kurset, herunder 2 middage med 3 retter og vin
Tilmelding : Du kan nøjes med at betale Depositum 1500 kr. ved tilmelding . Restbeløbet, skal indbetales 3 mdr. før kurset, da vi så er forpligtiget over for undervisere og kursussted. Hvis kurset aflyses, refunderes depositum
Husk forsikring til evt sygdom/ afbud.
Tilskud Kurset er godkendt med refusion for 3 dage som SV: SelvValgt efteruddannelse
Kursus program
Onsdag d.7 oktober
09.30- 10.00 Kaffe og velkomst
10.00-12.00 Præsentation, Introduktion
Hvad kan resilienstræning og mindfulness?
12.00-13.00 Frokost pause
13.00-14.30 Roller i lægelivet. De reelle og de ønskværdige.
14.30.-15.00 Mindfulness
15.00-15.15 Kaffe
15.15-16 .00 Kommunikation internt og eksternt
16.00-16.30 Dagens opsamling – ”høst” Hvad skal du have opmærksomhed på?
19.30 - ? Middag
Torsdag d d.8 oktober
08.30-10.00 Samling. Centrering
10.00-11.00 Energikarret. Aktiviteter, Hvad giver energi og hvad dræner.
. Øvelser og plenum.
11.00-12.00 Ro og fokusering
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.30 Livslinjen. Visualisering. Plenum.
14.30-15.00 Naturen, nærvær.
15.00-15.30 Dagens opsamling -”høst”.
19.30- ? Middag
Fredag d. d.8 oktober
08.30-10.00 Introduktion, samling.
10.00-12.00 Mønstre, prægninger, trossætninger. Den indre dommer.
12.00-13.00 Frokost.
13.00-15.00 Fokus på specifikke ressourcer og kompetencer personligt og fagligt. Hvordan udbygges disse i din daglig praksis.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Lægekurserne.dk
Tlf: +45 20897715
info@laegekurserne.dk
Kontaktinformation til arrangør
Lægekurserne.dk
Tlf: +45 20897715
info@laegekurserne.dk