LEV LIVET- TÆNK MINDRE. Metakognitiv terapi
Efter evalueringerne var det kæmpe stort personligt og fagligt udbytte kursisterne fik med hjem efter sidste kursus. Så måske er det også noget for dig.
Lægerne er blandt de mest stressede af alle faggrupper, og studier viser generelt at sundhedspersonale er blandt de hårdest ramte med negative symptomer som stress, udbrændthed og manglende overskud.
På dette kursus får du indblik i hvilke mekanismer, der giver anledning til stress, angst, depression mm. Hvad det er der stjæler dit overskud og tager din energi. Kurset er udformet så du selv arbejder med hvad mindre tænkning, kan gøre for dig, og hvad metakognitiv terapi går ud på.
Kursist udtalte: Fantastisk kursus, det mest skælsættende, jeg har lært siden studiet. er at det ikke er nødvendigt at gå ind i patientens problemer, for at kunne hjælpe dem.
Formål: At få indsigt i den metakognitive model / tankesæt. Du lærer at for megen tænkning / grublerier er forklaring på mange psykiske problemer og hvordan du kan ændre på dette.
Indhold /Metoden: Metakognitiv terapi er et nyt paradigme indenfor psykologien udviklet af Prof. Adrian Wells. Metoden bygger på forskning i et bestemt opmærksomhedssyndrom som menes at ligge bag psykisk mistrivsel. Syndromet består bl.a. af tidskrævende grublerier og bekymringer og klienten lærer igennem samtale og øvelser at genopdage egenkontrollen over disse processer og derved overvinde symptomerne. Studer viser at mellem 70-90% bliver helbredt for angst og depression på få sessioner.
Udbytte af forløbet: Deltagerne vil få konkrete redskaber til at lære at styre de mekanismer der er drivkraft for psykiske symptomer som f.eks. stress, træthed, uro og søvnbesvær.
Metakognitiv terapi mod angst anbefales af de engelske myndigheder I et stort sammenligningsforsøg stod det klart at op imod 90% blev angstfri efter metakognitiv terapi. Denne høje effektrate har fået konsekvenser for de officielle engelske anbefalinger. De såkaldte "NICE guidelines" som nu anbefaler metakognitiv terapi til generaliseret angst.

Form: Internatkursus hvor undervisningen vil bestå af oplæg, instruktion, diskusion og øvelser i metoden.
Der indgår ingen meditation og deltagerne forventes ikke at afsløre intime detaljer, for at profitere at forløbet.
Målgruppe: læger, psykologer og andet sundhedsfagligt personale med lyst til at reducere egen stress og evt. andre psykiske reaktioner på livets udfordringer samt optimere mentalt overskud og velvære.
Underviser:
Nanna Holm og Maiken Lykke Christiansen, begge psykologer og MCT-I certificeret terapeuter på advanced level og de har behandlet flere 1000 med metakognitiv terapi i enkelt terapi og gruppeforløb.
Kursusleder: Søren Mollerup praktiserende læge og Britta Mollerup Praktiserende læge
Tid: 24 april 2021 kl 19.00 til 29 april kl 15.00
Sted: Vi skal bo på Hotel Costa Azul,lige ud til Middelhavet og lystbådehavnene i Palma på Mallorca
Praktiske oplysninger: Vi mødes søndag aften til middag og har undervisning mandag til fredag
Pris : 19.900 kr. som inkluderer kursus i 5 dage samt 5 overnatninger . Det er inkl velkomst og afslutningsmiddag samt frokost, kaffe mm under kurset. Øvrige aftner er på egen hånd.
Ledsager i delt dobbeltværelse 3.900 kr. Inkluderer morgenbuffet alle dage samt 2 middage.ikke frokost
Tilskud: Er godkendt 5 dage som Selvvalgt efteruddannelse.
Tilmelding: Ved tilmelding kan du nøjes med at betale 1000 kr. i depositum, som fortabes hvis du fortryder.
3 mdr. inden kurset opkræves restbeløbet, da vi så er forpligtiget over for kursussted og undervisere.
Husk forsikring til brug ved evt sygdom/ afbud.
Transport:er ikke inkluderet.
Forsikring. Rejse og afbudsforsikring er IKKE inkluderet i prisen. Mange har erhvervsrejseforsikring og de behøver ikke betale dobbelt. Det Gule sygesikring dækker ikke erhvervsrejser så tjek dine forsikringsbetingelser. Husk også at se efter om du er dækket for sygdom eller lignende der nødvendiggør afbud inden rejsen.
Fagligt program for kurset :
Mandag d 25 april
8.30- 10.00 Velkomst og gennemgang af ugens program
10.00-12.30 Introduktion til metakognitiv terapi - teorien bag metoden
12.30-13-30 Frokost
14.00-15.00 Diagnoser i et metakognitivt perspektiv
Tirsdag d 26 april
8.30-12.30: Udarbejdelse af sagsformulering i plenum med egne
triggertanker.Undervisning i sagsformulering
Rollespil sagsformulering - Læge og patient med case.
13.00-14.00 Frokost
14.00-15.15 Socialisering til modellen og broen i plenum
Undervisning i socialisering og broen
Rollespil socialisering og broen - Læge og patient med case
Onsdag d. 27 april
8.30-12.30 Udfordring af metakognitiv overbevisning om ukontrollerbarhed i plenum
Introduktion til detached mindfulness & øvelser
Verbal udfordring af ukontrollerbarhed
Rollespil ukontrollerbarhed - Læge og patient med case
12.30-13.30 Frokost
13.30-15.15 Vi arbejder videre med formiddagens temaer.
Torsdag d. 28 april
8.30-12.30: Detached mindfulness fortsat.
Undervisning i metakognitiv overbevisning om farlighed
12.30-13.30 Frokost
13.30-15.15 Udfordring af positive metakognitive overbevisninger-nytteværdi
Rollespil positive overbevisninger - Læge og patient med case
Fredag d 29 april
8.30-12.30 Tilbagefaldsforebyggelse:
Gammel plan, ny plan i plenum
Rollespil med gammel plan, ny plan - Læge og patient med case
Opsummering af metakognitiv terapi for hver kursusdag
12.30-13.30 Frokost
13.30-15.00 Hvordan skal metoden overføres til egen praksis?
Hver formiddag er der indlagt kaffepauser 2x 10 min.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 24. april 2022 kl. 19:00 til fredag d. 29. april 2022 kl. 15:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 23. april 2022 kl. 17:00
Sted
MALLORCA Hotel Costa Azul
Avenida Gabriel Roca 7
Palma de Mallorca
ES-07014 .
Indlæser